Netop fordi at Amanda var ørebarn, syntes vi, at vi var rimeligt obs på om Oliver også havde problemer med ørene. Han havde "kun" mellemørebetændelse 3-4 gange, indtil at han var 2 år. Og han kunne godt høre - i hvert fald det, han selv gad!!!! troede vi.
Problemet var at man skulle råbe eller tage fat i ham inden han gad at høre efter. -han sov meget dårligt,vågnede og stod op kl 3-4 om natten.
-var hyberaktiv
-meget aggeresiv.
-meget dårligt fungerende med andre børn.
Ja jeg troede at han var damp barn. Og jeg havde intet opdaget!!!!!! tale om dårlig samvitighed!!!!!!
Nå men jeg kom op til læge til 3 års undersøgelse, alt gik fint, indtil vi nåede ørene. Det viste sig ved en trykmålling af trommehinden, at Olivers hørelse var nedsat med ca.80-85 %. Det svarer til at ligge på bunden af et badekar med vand i og holde sig for ørene. Jeg har ikke prøvet det, men jeg tror ikke, at der kommer mange lyde forbi.
Børn der har væske i mellemøret sover dårligt, fordi at det trykker og gør ondt, når man ligger ned, derfor stod han op om natten, viste det sig.
At han fungerede dårligt sammen med andre børn, var fordi, han ikke kunne følge med i legen eller høre, når de sadge fra og ikke ville lege mere. Tja, og når den eneste kontakt med voksene er, når de råber og skælder ud eller tager fat i en, og virkelig er vrede, ja så bliver man lidt aggresiv, for det er jo den kontakt man får.
Så al den tid, vi havde troet, Oliver var en uopdraget møgunge, der kun gjorde, hvad han selv ville, og det skal lige siges at venner og omgangskreds havde samme opfattelse, var det "bare" fordi, at det stakkels barn ikke kunne høre. Det var meget sjovt, for da jeg sagde, at Oliver ikke kunne høre ovre i børnhaven, efter at det vel og mærke var konstateret, mente de at det bare var en dårlig undskyldning. For Oliver reagerede når de kaldte. Det viste sig, at oliver bare havde lært at se på omgivelserne, så når de andre børn vente sig om, så gjorde Oliver det også bare.
Under en undersøgelse fandt jeg ud af, at jeg faktisk kunne have en samtale med Oliver gennem en tyk glasrude, for han kunne faktisk mundaflæse. Og derfor var hans sprog fuldstændigt som det burte være, når man er 3 år.
Når men mellem at han var 3-4 år fik han lagt dræn 7 gange; hver gang i fuld narkose. De blev ved med at falde ud.
Hver gang Oliver ikke kunne høre, blev han til en lille møgunge der hoppede rundt på væggene, så man kunne se at hans adfærd ændrede sig masivt.
Nå men til sidst opgav vores ørelæge os, og oliver kom på Hillerød sygehus, hvor han fik lagt specielle t-dræn som bliver clipset fast på trommehinden. De har nu siddet i snart 2 år.
Og Oliver har ændrede sig totalt, en rigtig lækker unge der er glad, sover om natten og fungerer. Det sker at han ikke altid hører efter, men sådan er børn jo. Så hørelse påvirker godt nok meget. Happy endding. Kærligst, Trine |
