Julie - nu 5 år (13. april 2000) Den positive test!
Det startede med at jeg, pludselig fik store mavesmerter, og blev nødt til at gå til en læge, der konstaterede at der var kommet en mavekatar.
Min menstruation var gået 3 uger over tiden, men jeg troede, at det havde noget med mavekataren at gøre. En dag snakkede jeg med en veninde/arbejdskollega om det, og hun mente vi skulle lave en graviditetstest, for at være helt sikre. Da det endelig lykkedes hende at overtale mig, gik vi ind på et af toiletterne, for at lave den. Selvom jeg var sikker på at jeg ikke var gravid, turde jeg alligevel ikke kigge.
Da hun jo havde ret, skulle jeg jo hjem for at fortælle det til Jesper, vi vidste ikke hvad vi skulle gøre, så vi blev enige om at få det tjekket en ekstra gang, men jeg var stadig gravid og blev sat til d. 23. april 2000 :) Min mor og lillesøster kom på besøg
Alle muligheder blev diskuteret igennem (Også abort) men heldigvis valgte vi at lade hende blive :) Fødslen!
D.13. april 2000 kom min mor og lillesøster på besøg (De bor i Odense) og havde barnevognen med.
Da vi havde spist morgenmad og rigtig hygget os ved bordet, ville vi tage en tur ned på gågaden, og shoppe lidt :)
Over middag blev vi enige om at tage til Åbenrå, for min storesøster havde snart fri fra arbejde, og så kunne vi jo shoppe lidt dernede også :)
Hele dagen gik min mor og søstre og sagde: Har du født snart, føder du nu, kom nu i gang… Hvor jeg sagde: Tag det nu roligt, der er 10 dage til min termin, og som førstegangsfødende går jeg jo over tid :)
Vi skulle spise vores aftensmad oppe i Føtex for at afslutte den dejlige dag, men jeg var simpelthen så træt i mine ben af at gå rundt i alle de timer, så i stedet blev vi enige om at lave nogle hotdogs hjemme ved min søster :)
Mens de var i fuld gang med at lave disse skulle jeg lige ud på toilettet, og til min store skræk havde jeg blødt, synes det var meget pinligt + jeg blev ekstremt bange, for jeg skulle jo ikke føde endnu.
Jeg får kaldt på min mor, og får forklaret hende mine bekymringer… Min mor bliver helt rundforvirret, og løber ind i stuen for at ringe til fødegangen.
De kære jordemødre ville jo selvfølgelig snakke med mig selv og de sagde til mig: Få dig lidt at spise og kom så ellers stille og roligt ud på fødegangen, der går mange timer endnu, for så frisk som du lyder er du i hvert fald IKKE i fødsel, men vi vil gerne tjekke dig :)
Da vi kommer til Hoptrup (Ca. midt mellem Hoptrup og Åbenrå) begynder jeg at få en trykkende fornemmelse, og jeg tror det er fordi jeg skal på toilettet, min mor ringer til Jesper og siger at vi ikke når ind forbi ham, så han skal selv køre ud på sygehuset.
Da vi kommer ud på sygehuset, skal vi henvende os på skadestuen, og de skulle først i gang med at udfylde papirer… På dette tidspunkt trykker det så meget, at jeg bare må finde et toilet HURTIGT, så vi skynder os op på fødegangen :). Deroppe tog min egen jordemoder imod os, men sagde samtidig at hun havde lovet deres nye jordemoder at hun måtte tage den næste fødsel som kom ind, og det var jo mig :)
Nå men jeg finder toilettet og får trykket alt hvad jeg kan, men intet kommer ud og kan huske jeg tænkte: Typisk så får jeg hård mave.
Jeg trisser frem og tilbage fra undersøgelses rummet og ud til toilettet, for hver gang jeg satte mig ned stoppede min trang jo. På et tidspunkt går vandet med et ordentligt plask ud over det hele, og jeg går straks i gang med at hyle, for hvor var det pinligt at tisse i bukserne, og så på den måde! :)
På et tidspunkt stiller jordmoderen sig foran døren og nægter mig at komme ud fra rummet, så jeg bliver tosset og siger: Flyt dig jeg skal skide… Men hendes svar var: Du skal IKKE skide du skal FØDE, og 10min efter lå hun på min mave :)
Fra jeg begyndte at bløde ved min søster og til Julie lå på min mave gik der 3 kvarter :) Emma -nu 2 år (19. maj 2003) Den positive test!
Denne graviditet var også en smutter, og så alligevel ikke :)
Jeg havde ikke spist p-piller siden Julie blev født og vi havde hele tiden sagt at sker det, så beholder vi, gør det ikke ja så er det bare sådan det skal være :)
Inden jeg skulle have min mens, havde jeg egentlig godt en eller anden fornemmelse af at jeg var blevet gravid igen… Da jeg blev fyret fra mit job (Pga. nedskæring, og jeg var kommet sidst ind + jeg var den dyreste) sagde jeg også til chefen, jamen sådan er det jo bare, i øvrigt går jeg nok også på barsel snart :)
Da jeg var gået en uge over tid, var jeg nede i byen og købte så 2 teste bare sådan lidt for sjov og alligevel alvorlig ment :)
Da Jesper kom hjem fra arbejde, gik jeg ud på toilettet og tog den her søde test, som havde lagt i posen hele dagen og råbt efter mig. Da jeg har tisset på pinden og gjort hvad jeg skulle gik jeg ind i stuen igen, og Jesper sagde med det samme: Er du gravid? Øh makker jeg har lige lavet den :) Så han gik selv ud og kiggede og sørme om der ikke var to streger, den ene dog meget utydelig, så vi blev enige om at jeg skulle få lavet en test ved lægen dagen efter…
Ja, den var sørme stadig positiv, så da jeg gik ud fra lægen var det med et stort smil og tårerne trillende ned af kinderne, jeg blev sat til d 15. maj :) Fødslen!
Havde haft en rigtig dejlig dag sammen med min veninde oppe i Kolding Storcenter, hvor vi rigtig havde oset mens Julie var i børnehave :)
Omkring kl. 14 henter jeg Julie fra børnehaven, som lå ca. 2 kilometer væk fra hvor vi boede, og vi gik stille og roligt hjem, mens vi hyggede max.
Da vi kommer hjem ringer jeg til Jesper og spørg hvad han sagde til at få hakkebøf, da det skulle være noget nemt, for vi fik gæster om aftenen… Dette var han helt med på, og havde gået resten af dagen og glædet sig til han skulle hjem og smovse :)
Jeg får skrællet kartofler og lavet alt klar til maden, så det var hurtigt og lave når han kom :). Bagefter går jeg sammen med Julie ind i vores seng for at se Cartoon og bare rigtig hygge sammen med hende indtil farmand kom… Ligger også og blunder lidt, mens hun sidder og nusser mig på håret :)
Jespers mor kom forbi omkring kl. 17.30 for at aflevere nogle ting som vi havde glemt da vi var ude ved dem dagen inden, og vi står og snakker lidt. Jeg har på dette tidspunkt INGEN tegn på fødsel og hun siger pænt, så kom dog i gang Thomsen :)
Kl. 17.40 kommer Jesper hjem og vi står og snakker med hans mor. Kl. 17.45 får jeg en enormt stor tissetrangs følelse og jeg går ud på toilettet, hvor jeg finder ud af at det var vandet som gik.
Vi ber pænt hans mor om at blive ved Julie, mens vi lige ville køre et smut på sygehuset (Fik ikke ringet først), som ligger 5 min kørsel fra os.
Da vi går ind af hoveddøren får jeg min første ve. Vi kommer op på fødegangen, og bliver vist ind på en fødestue, da de lige var i gang med at undersøge en inde på den der forstue. Vi kommer ind på fødestuen, og får at vide vi bare kan hive i snoren hvis der er noget :)
Den kære jordemoder når lige at gå ud af døren, så siger jeg til Jesper: Nu kommer den… Så han skynder sig at hive i snoren og ind kommer jm igen igen, og sammen får de mig smidt op på fødebriksen. Da jeg kommer derop og de får hevet bukserne af mig var hovedet faktisk halvvejs ude.
Emma blev født kl. 18.01 dvs. 16 minutter efter mit første tegn :)
Bagefter hilste jordemoderen pænt på mig, og sagde: ALDRIG har jeg været med til noget lignende.
Da Emma var 3 timer gammel kørte vi igennem McDrive, så vi kunne nå og få lidt mad inden gæsterne kom… Jeg havde insisteret på at ville hjem, så i kan tro der var nogle som havde store øjne over det lille ekstra barn som pludselig var kommet til familien :) Ida 1 år (10. August) 2004) Den positive test!
Da Emma var 3 mdr. gammel røg jeg på Odense sygehus med nyre/bækkenbetændelse, og var indlagt i 3 uger sammen med hende.
Jeg nat ammede stadig Emma på sidste vers, og havde ikke fået min mens endnu, så derfor havde jeg overhovedet ikke en graviditet i tankerne, da jeg gik til lægen med mave problemer. Troede tværtimod at det havde noget med nyrerne at gøre, da det jo ikke var forfærdeligt mange mdr. siden de havde været ved at stå af…
Min læge fik mig tjekket i hoved og røv men fandt intet der var galt, så han ville lave en graviditetstest på mig… som så var positiv, så jeg var virkelig i chok da jeg gik fra lægen.
Da jeg kom hjem fik Jesper et STORT møgfald, for nu fik han det jo som han ville… Jeg var virkelig i chok.
I samråd med lægen, blev der valgt at der skulle laves en abort, da en ny graviditet kunne skade mine nyrer meget, og vi/jeg havde valgt at sige hellere have 2 sunde og raske børn + en rask mor, end have 3 børn og en (Måske) syg mor, men samtidig var vi også enige om at var jeg over 3 mdr. henne skulle det absolut ikke fjernes, så måtte vi bare håbe på det bedste.
Da jeg kom til scanningen, vidste det sig at jeg var i uge 12+1 ergo skulle der ikke laves en abort… Tænk 2 dage før, og vi havde ikke haft Ida.
Med Ida blev jeg sat til d. 4. August. Fødslen!
Jespers forældre var taget i sommerhus, så de havde spurgt om vi ikke ville bo ude i deres hus, så vi kunne passe katten, dette ville vi jo meget gerne, for så kunne tøserne jo komme ud :)
Jesper var om formiddagen taget til Odense for der var lige en elevator på en kran som ikke duede, så han var væk i ca. 3-4 timer.
Mens Jesper var på arbejde, havde jeg siddet ude på terrassen sammen med tøserne og tegnet, vi havde virkelig hygget imens :)
Da Jesper kommer hjem bliver vi enige om at køre en tur ned til havnen, hvor min tante og onkel lå med båden :)
Hele dagen havde vi gået og snakket om at vi skulle have hakkebøffer til aftensmaden, for det måtte da sætte gang i noget, ligesom det havde gjort med Emma. Da vi kommer hjem, går vi derfor friske i gang med at lave de her hakkebøffer og får dem også spist denne gang :). Bagefter laver vi lidt grin med at det IKKE hjalp denne gang.
Vi får puttet tøserne i badekarret og sidder og leger lidt med dem, på et tidspunkt ringer Jespers chef og spørger om Jesper kan køre til Vollsmose dagen efter, for der er en kran som driller.
Vi bliver enige om at så ville vi altså lige køre et smut på sygehuset senere den aften, bare lige for at få en lille fornemmelse af om der snart skete noget.
Da tøserne er færdige i badet, bliver Emsen puttet og Julie fik lov til at se lidt tegnefilm, indtil jeg var færdig med at vande farmors tusind blomster :)
Mens Jesper hopper i et bad, får jeg ringet efter et vennepar, og spurgt om de ville kigge efter tøserne mens vi lige kørte et smut ud på sygehuset, det ville de selvfølgelig gerne, og et kvarter efter står de ude ved os.
( Hold fast for nu går det stærkt :) )
Jeg går ud på toilettet for ville lige skifte mine underbukser, nu når jeg skulle undersøges :)
Lige da jeg sætter mig på toilettet for at tisse, kan jeg mærke hovedet er på vej ud, og får derfor kaldt på Jesper, og så gik jeg ellers i chok, men kan stadig godt huske selve fødslen + at vi har snakket meget om den både herhjemme og sammen med vores venner… Han gik nemlig også i chok.
Jesper får mig ned at ligge på gulvet, mens min veninde løber ud i køkkenet og ringer 112, de spørger hende om man kan se hovedet, det kunne man ikke på det tidspunkt, så hun svarer pænt nej :). 2 minutter efter går mit vand med et plask (Ud over Jesper) og der var hovedet og skulderne med ude, så det får hun råbt ind i tlf. til den her stakkels dame, som nærmest panikkede og sendte en ambulance af sted med fuld udrykning, samtidig med at hun lagde på :)
Jesper får sagt til mig: Hvad skal jeg gøre? Og lige da jeg svarer: det ved jeg ikke, kom resten af kroppen ud… Min veninde hører en der græder, og går derfor ind til Emma, men ser at hun sover :)
Jesper fik hevet min bluse op over hovedet på mig, og får lagt Ida på min mave, med et håndklæde hen over os… navlestrengen var der stadig, da jeg ikke havde født moderkagen + vi ikke vidste om man måtte røre ved den.
Ambulancen kommer lige efter men da var den kære lille pige jo født, og de måtte gå ud og ringe til sygehuset for at sige, vi kommer ikke med en, men med 2 personer :)
Ingen ved hvornår prinsessen er født, da vi ikke har tænkt på at kigge på klokken, men efter tlf. samtalerne at bedømme er hun kommet ca. kl. 22, denne fødsel tog imellem 5 og 10 min.
Moderkagen blev født ude på sygehuset og vi tog hjem igen efter 2 timer… Psykisk!
Psykisk har jeg ikke været med under nogen af mine fødsler.
Ved Julie var jeg super frisk bagefter, og havde ikke den der trætte glade følelse :)
Ved Emma, gik det først op for mig ca. 1 døgn efter hun var født, at denne vidunderlige pige faktisk var VORES.
Idas fødsel har sat dybe spor psykisk, ikke kun ved os men også ved det vennepar som pludselig stod midt i en fødsel :)
Da det hele begyndte (Ved Ida) gik vores ven i sort og stak faktisk af, det kunne han slet ikke kapere. Han havde stået på en sti lidt væk fra huset, og bare grædt/rystet. Først da ambulancen kørte af sted med mig og Ida, turde han gå tilbage til huset, men han gik ikke ind, han sad ude i sin bil i 2 timer, og min veninde (Hans kæreste) kunne ikke rigtig komme i kontakt med ham, han havde bare siddet og stirret ud i luften.
Jeg gik også i chok, og var psykisk ikke til stede… Eller jo det var jeg, men det er som om at jeg har kigget på, som om det ikke var mig der lå der midt på gulvet :). Fik desværre også sagt til Jesper: Nu dør jeg, for bare tanken om at jeg skulle ligge der helt alene (Altså uden fagfolk) det kunne jeg slet ikke kapere.
Jesper han var dødbange, men bevarede det kølige overblik mens det hele stod på… Han brød først sammen da han sad i bilen på vej til sygehuset.
Vores veninde havde også grædt i al den tid vi har været på sygehuset.
Så kort sagt Idas fødsel var meget hård psykisk ved os alle sammen… |
